Skabt til Paradis, med styrke til verden…

Jeg føler mig en smule på usikker grund med dette, fordi det er så svært et emne. Og du kender mig måske ikke, og kan heller ikke læse, med hvilken betoning, jeg siger disse ting. Så for at gøre det helt klart fra start:

Dette blogindlæg er ment som en opmuntring. Ikke som noget vi skal leve op til.


De sidste to dage har jeg modtaget den ene smertefulde nyhed efter den anden fra min omgangskreds.
Jeg føler mig overvældet og tvunget i knæ. – I bøn til Gud, om at han må hjælpe de her mennesker, -for jeg føler mig total magtesløs overfor de ting der sker.


Jeg er ansat på en kristen arbejdsplads, hvor vi læser i Bibelen sammen, når vi har stabsmøder. I dag læste vi det første kapitel i Bibelen. Gud der skaber alt. Inklusive os, som Han skaber i sit billede. Han skaber også dyr og der står, at Han giver dem planter til føde. En af mine kollegaer kom med en pointe, som fik mig til at tænke noget om os mennesker:
Min kollega sagde: Gud må have skabt dyrene, så deres maver også kunne fordøje kød, for Han vidste jo, at syndefaldet ville komme, og at de derefter ville spise kød.

Det fik mig til at tænke tanken: Gud må have skabt os mennesker, så vi var stærke nok til at leve efter syndefaldet, selvom Hans gode plan for os var, og er, Paradis.

Gud vidste, hvad der ville ske. Så Han lagde den styrke ned i mennesket, at det kan rejse sig igen, efter at være blevet slået til jorden. Det var der vel ikke brug for i Paradis? Men det er der i denne verden.
Den styrke der ligger i mennesker, som overhovedet gør det muligt, at vi kan rejse os igen efter at have gennemgået noget svært, -den kommer fra Gud. Den er lagt ned i dig, som en del af skaberværket. Fordi han hele tiden har vidst, at vi ville komme til at leve i en verden, der ikke altid er god.

Jeg fandt lidt håb dér i dag. Jeg fandt noget håb i, at når Gud vidste, hvad der skulle ske med os mennesker efter syndefaldet, skabte han os til (også) at kunne leve under de ikke-gode-forhold. Vi er skabt til paradis, -derfor gør det ondt på os, når der sker forfærdelige og smertefulde ting i denne verden. Men vi har fået nedlagt en resiliens, og får den skænket af ham, som gør, at det heldigvis nogen gange er muligt at komme ud på den anden side utroligt smertefulde oplevelser.

Jeg håber, du ser håb i de egenskaber, din Skaber har lagt ned i dig.

Hvad tænker du? Ser du også håb i denne betragtning? Eller føler du dig tynget af omstændigheder, som der ikke ser ud til, at være en udvej ud af? Kan du mærke styrken, har du erfaret den, eller føles den langt væk? Del gerne dine tanker i kommentarerne!

Med stor kærlighed,

Pernille.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *