Kan man hygge med Gud?

Hej!

Jeg har ikke givet lyd fra mig nogle uger, men tjekker lige ind med denne tanke:

Gør du det hyggeligt/godt/behageligt, når du skal læse i din Bibel? På samme måde, som når du sætter dig med en god roman…?

Laver du en god kop kaffe/te, sætter dig i sofaen, og åbner Bibelen, med tanke på, at du måske skal læse i den i mere end 5 min? (Tænk hvis nu, der er noget der fænger dig!?) Jeg tror, det er en god idé, at give os selv de bedste betingelser, for at blive grebet af læsningen. Og hvis du sidder dårligt / ligger i din seng og er ved at falde i søvn samtidig / eller ikke rigtig har besluttet dig for, at nu er det dét du gør, så bliver læsningen måske ikke helt den samme.

Jeg tror gerne, vi må hygge med Gud.

Det er egentlig ikke, fordi jeg tænker at Bibelen kan sammenlignes med en god roman. Men måske kan vores omgivelser hjælpe os til bedre at fordybe os når vi læser i den…


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *